Islamisk samfund

Islamiske samfund er blevet mere synlige i Danmark de seneste år, og det er klart, at deres tilstedeværelse har skabt stor debat. Svaret på, hvordan islam indpasser sig i det danske samfund, har ikke et entydigt svar. Mange beskriver det som en udfordring at navigere igennem de to forskellige verdener og integrere islamisk tro og kultur med danske traditioner og værdier.

Udfordringen er ikke kun for selvstændige individer, men også for hele samfundet. Det, man ofte ser i Danmark, er segregation, hvor muslimske samfund holdes adskilt fra den generelle befolkning. Dette har ført til problemer, når det kommer til integration, arbejdstilknytning, boligforhold og socio-økonomisk status.

For at løse disse problematiske omstændigheder må man forstå islamisk kultur og levevis bedre og acceptere hinanden. Ikke alene vil det sikre, at muslimer føler sig velkomne i det danske samfund, men det vil også styrke fællesskabet som helhed og øge det sociale og økonomiske engagerede samfund. Når man inviterer muslimer ind i et fælles forum gennem en social dialog, skal de mødes ikke bare med tolerance men med respekt. Respekt for deres livsstil og deres værdier vil vise muslimer, at de bliver integreret i samfundet på en positiv måde.

Islamiske fællesskaber har et stigende antal hovedbudskaber, der tilskynder til et fredeligt, respektfuldt miljø og kulturelt mangfoldighed. Uanset om det er en religiøs praksis eller et socialt samfund, skal individer af alle troer og baggrunde omgås og støtte hinanden. Dette gælder især i disse dage, når mennesker ofte er bange for forskelle og rift mellem religioner.

Islamisk samfund er et netværk af religiøst mindede mennesker, der deler samme tro. Fællesskabet har derfor ikke kun som mål at støtte troen på Gud, men giver også mulighed for at knytte venskaber mellem trosfæller, lære islamisk historie, deltage i forskellige programmering – så som konferencer, processioner samt uddannelse – forkynnelse for andre sammen med så meget.

Centrene for islamiske samfund har vokse i antal overalt i verden. Dette er blevet muliggjort ved hjælp af politisk og økonomisk støtte fra regeringer og private donorer. Nogle samfund har fokus på sprituel uddannelse; som at lære om Koranen eller studere islamisk filosofi. Andre sigter mod at tilskynde dialog mellem religioner og den verdslige verden – noget helt kritisk i dag. Sammenfattende bidrager de muslimske fællesskaber til at skabe tolerance for anerkendelse af forskelle mellem individer.

Islamisk samfund har eksisteret i hundreder af år – overalt på kloden. De forankrer siden oldtiden det meget personlige forhold mellem enhver lægmand og deres himmelske skaber. I det moderne samfund er adskillige muslimske lande omkring verden drevet af islamiske lovgivninger og traditioner.

De islamiske samfund er yderst diversificerede, da de kan variere i størrelse, geografi, politik, kultur og mange andre faktorer. Selvom disse samfund alle følger islam som deres religion, har de forskellige tolkninger af de islamske lærdomme.

Derudover fokuserer de islamiske samfund oftest på at udvikle stærke familie- og kommunalbindinger. Kvaliteter som ydmyghed, tolerance og medmenneskelighed er skattede værdier i islamisk sammenhæng. Dette gør på trods af forskelligheder mellem islamske samfund omkring verden, at skabe et hurtigt og stærkt netværk, som hjælper brugerne med ærefuld sind, der appellerer til flere individer.

Derfor bør alle som bor i et islamisk samfund omfavne, at respektere og forsvare det hurtige netværk af humanitet som skabes ved at have disse værdier til fælles. Det byder på enestående muligheder for brud på kulturelle barrierer, så folk – uanset tro – kan tage del i en enestående rejse mod et mere ligeværdigt og anerkendt livsform.

Islamiske love

Islamiske love har i mange lande været stærkt kritiseret. I nogle af disse lande har folk ønsket at reformere islamisk lovgivning, men det kan være svært at få opbakning til sådanne forslag. Dette skyldes manglende viden, samt årtiers af misforståelse mellem muslimer og ikke-muslimer. Faktum er, at islamisk lovgivning bruger flere af de traditionelle værdier i islamisk kultur, herunder retfærdighed og ærefrygt – og har et større formål end bare fastsættelse af straffe eller seksuelle skikke.

I modsætning til hvad mange mener, handler islamisk lovgivning ikke kun om “straffe”. Mange af den muslimske lov hjælper med at understøtte enkelte rettigheder og grænser omkring et samfund. For eksempel forbyder islamisk lov at sagsøge et offer for bevidstløshed eller mishandling, mens der lægges mere skat på en person, der begår mishandling frem for et offer.

Desuden ligger der andre principper inden for islamisk lov, der hjælper til at bevare fred og orden i et givent samfund. Dette hjælper med at fremme retfærdighed og yde retfærdig behandling for alle individer inden for det muslimske samfund. Derudover fremmer islamisk lov social velfærd ved hjælp af spirituelpraktiske normer som ærefrygt og lydighed.

Derfor bør vi forsøge at have en videnbaseret diskussion om islamisk love frem for blot at fokusere på de negative aspekter af dem. Vi bør se deres muligheder for positiv social reformation snarere end blot deres forbindelse til straf eller anden repressalie.

I Danmark bliver der ofte kigget skeptisk på islamiske love, fordi de adskiller sig så markant fra de fælles danske værdier. Faktisk er det dog vigtigt at se på både de danske retningslinjer og islamiske love, når man taler om forskellige etiske og religiøse retningslinjer.

Det første, der skal tages i betragtning, er, at islamiske love i sagens natur går forud for mange af de regler og etikikker, som vi følger som danskere. Disse love kan være svære at definere præcist fra en religionsmæssig tilgang, da de bygger på Koranens religiøse tankegange og støttes op af den politiske og kulturelle ramme. På det grundlag kan man se, at religion har en stor indflydelse på hvid etik og moral i vestlige samfund.

Derudover bygger islam som religion stærkt på princippet om Guds uanfægtelighed – at lov og orden skal overholdes. Dette skaber en klar adskillelse mellem godt og ondt – som meget godt repræsenterer det guddommelige budskab til mennesket. I Islam bliver der derfor løbende drøftet anstændighed, retfærdighed og moral. Og disse moralske principper udfordrer ofte vanskelige spørgsmål om rettigheder, magtbalancen mellem kønnene og etiske overvejelser, der ser ud til at være uforenelige med demokratiet vi er så trygt baseret i Danmark. Derfor har mange mennesker tendens til at opfatte islams filosofi som udemokratisk set med vestlige øjne.

Selvom sameksistensen af civil lov og islamisk lov synes modsætningsfyldt, behøver det langtfra at være tilfældet. Muslimske kvinder kan fx vise sitengende med demokratiet og stadig lade sig styres af islams ledestjerne. Man forholder sig blot til et andet juridisk verdenssyn end den civilrettede lov. Det kunne eksempelvis være behandlingen af ægteskabelige anliggender eller andre familierelaterede spørgsmål.

På trods af forskellen i verdenssyn skal der ske en balance mellem tolerancen ifht minoritetsrettigheder og resten af samfundet for at imødegå enhver form for diskrimination baseret på religion eller seksualitet. Derfor handler det om at finde en middelvej fremfor polariserede synspunkter – fremhæve de gode sider ved begge dele og navnlig respektere andres meninger med ydmyghed på begge sider.

Islamiske værdier skal ikke have indflydelse i samfundet og heller ikke på asylcentrene

Islamiske værdier har ikke noget med at gøre, når det kommer til at sætte retningslinjer og skabe lovgivning i samfundet. I asylcentrene er det helt nødvendigt at fokusere på det, der er almindelig gyldigt lovgivningsmæssigt.

Asylcentrene skal være retfærdige og budskabet bør altid forblive, at alle mennesker er lige for loven. Det betyder, at religiøse edikter ikke vil være tilladt, da de simpelthen ikke er gyldige politisk eller juridisk.

Mange islamiske verdensborgere søger om asyl og har behovet for en god og sikker base. Det hjælper dem ikke, hvis de ikke har et åbent samfund, der anerkender grundlæggende rettigheder som bl.a. kvinders rettigheder uanset religiøse overbevisninger. Kvinder skal have lige muligheder og have den samme beskyttelse som mænd.

Asylcentrene bør heller aldrig begrænse deres medlemmers adgang til religiøs praksis eller foreninger. Det skal dog understregeas tydeligt fra ledelsen, at intet religiøst system har myndighed over lovgivningen i samfundet. Ledelsen skal sørge for overholdelse af reglerne af alle asylcentrets beboere.

Til slut bør alle asylcentres budskab til deres beboere være, at de står overfor et åbent samfund med quo-fastlagte regler og retningslinjer og at disse er uafhængige af ethvert islamisk værdisystem.

Islamiske værdier bør ikke få indflydelse på det danske samfund, eller på asylcentrene. Som det vigtigste demokratiske land i regionen har Danmark stadig de bedste traditioner og værdier, som andre lande kan lære af.

Desværre ser vi stadig, at islamisme bliver brugt til at forklare et bestemt sæt af normer og værdier i vores samfund. Dette er ikke nyttigt og bør ikke have nogen indflydelse på, hvordan asylcentrene drives.

Mange af de mennesker, der kommer til Danmark på udkig efter asyl, kommer fra meget forskellige kulturelle baggrunde. Vi må sikre, at disse mennesker ikke påvirkes af islamistiske idealer, før de erklærer deres ivrighed for et demokratisk samfundsniveau. Asylcentrene bør fungere som demokratiske centrum, så alle beboere har mulighed for at føle sig hjemme.

Samtidig må vi huske på, at det danske samfund er bygget på frihed og respekt for forskelligheder. Folk fra alle religiøse og etniske baggrunde skal nyde en ligeværdig behandling og lige muligheder, ikke noget værre eller bedre end andre grupper. Alle skal have lige muligheder for at komme videre med deres liv i et frit samfund.

Asylcentrene er en helt central del af denne rejse. De skal ikke ændres til et islamisk miljø med stive regler, men til harmoni mellem alle beboere, baseret på fredelige sociale interaktioner uden hensyntagen til deres religiøse baggrunde. Borgere med muslimske trosgrundlag skal selvfølgelig tages alvorligt i samfundet. Dog mener jeg, at islamiske værdier ikke skulle ændre det aktuelle danske samfundsniveau eller skabe ubalancer i asylcentrene.